Børn, pasning og skole

Børneopdragelse i Danmark

I Danmark har både piger og drenge ret til samme frihed, ansvar, omsorg, pligter og muligheder, og de skal opdrages efter de samme regler. Alle børn har ret til at få omsorg og tryghed fra deres forældre. Børn i Danmark har stor indflydelse på familiens beslutninger og har ret til at udtrykke deres meninger og få dem respekteret.

I Danmark forventes det i dag, at man i sin opdragelse af sine børn også taler med dem og lytter til børnenes oplevelser og perspektiv. Det er vigtigt, at man som forældre forsøger at sætte sig ind i, hvordan børn udvikler sig, tænker og lærer på forskellige alderstrin. Man skal indrette sin opdragelse efter barnets alder og forståelsesniveau og kan ikke udelukkende basere sin opdragelse på fx hvorvidt barnet er en pige eller en dreng. Det forventes derfor også at både drenge og piger hjælper til derhjemme i Danmark – det kan bl.a. være med indkøb, madlavning og oprydning.

Forældre i Danmark – roller og forventninger

I Danmark har forældre ansvaret for deres børn, fra børnene bliver født, til de er 18 år.

Som ægtepar i Danmark vil man automatisk få fælles forældremyndighed ved barnets fødsel. Fælles forældremyndighed betyder, at forældrene sammen har ansvaret for deres barn. forældrene skal sammen sørge for, at barnet får dækket sine basale behov, at det får tilstrækkelig omsorg, kommer i skole, og har et aktivt fritidsliv.

Det betyder også, at forældrene bestemmer lige meget og at de i fællesskab skal tage beslutninger på barnets vegne, fx hvilken børnehave og skole, barnet skal gå i.

Hvis forældrene ikke er gift, kan de få fælles forældremyndighed, hvis de begge skriftligt erklærer, at de sammen vil varetage omsorgen og ansvaret for barnet. Dette bliver registreret i forbindelse med registrering af barnet.

Daginstitutioner

De fleste børn i Danmark begynder i vuggestue eller dagpleje, når de ca. er 11 måneder gamle. Derefter kommer de i børnehave fra de er omkring tre år til de er seks år. 90% af de 0-2-årige børn og 97% af de 3-5-årige børn går i daginstitution.

Man skal betale for vuggestue, dagpleje og børnehave, men hvis man har en lav indkomst, kan man søge om tilskud eller friplads (det vil sige en plads, hvor man ikke betaler). Disse tilskud søges hos kommunen

Børn i Danmark bruger mange timer i daginstitutioner. Derfor er der fokus på at skabe gode rammer for daginstitutionslivet, samt fokus på at fremme børns trivsel, læring, udvikling og dannelse gennem trygge og omsorgsfulde rammer.

I mange daginstitutioner i Danmark bruger man dagligt tid udenfor, uanset vejret. Det er derfor en god idé med praktisk og varmt overtøj.

I visse daginstitutioner skal man selv medbringe en madpakke til sit barn. Mange danske børn får rugbrødsmadder, grønt og frugt med. Find inspiration til madpakker her.

Tal med personalet om hvad der forventes af jer som forældre, hvis I er i tvivl.

Skoler, SFO og fritids- og ungdomsklubber

Når børn er 6 år gamle, skal de i skole. Det er gratis at gå i offentlig folkeskole i Danmark. I Danmark er der 10 års undervisningspligt. Til gengæld er der ingen skolepligt. Det betyder, at forældre selv har ret til at vælge, hvordan deres børn skal undervises. Langt de fleste vælger folkeskolen til deres børn, mens nogen vælger en privatskole i stedet.

På alle folkeskoler vil der være tilknyttet en skolefritidsordning (SFO). SFO’ er fritidstilbud til børn fra børnehaveklasse til og med 3. klasse. Det er et sted hvor børn kan komme før og efter skole.

Børn kan fra 4. klasse og op til 7. klasse gå i fritidsklub. Børn og unge i 8. klasse til 10. klasse kan gå i ungdomsklub.

Man skal betale for SFO og fritidsklub. Der er mulighed for at søge om tilskud eller friplads hos kommunen.

Forældreinddragelse

Forældrenes engagement og indflydelse betyder meget for, at skoledagen/daginstitutionsdagen bliver god og lærerig for barnet. En åben dialog og forventningsafstemning styrker samarbejdet mellem skolen/daginstitutionen og hjemmet. I Danmark er det derfor helt almindeligt med et stærkt forældresamarbejde.

Som forældre har man pligt til at samarbejde med sit barns daginstitution/skole. Det betyder, at forældre skal deltage i forældremøder og arrangementer på skolen/daginstitutionen. Hvis det er nødvendigt, kan man som forældre bede om at få en tolk med til arrangementer på skolen/daginstitutionen.

Skolen/daginstitutionen har pligt til at tage kontakt til forældrene, hvis de er bekymret for barnet. I Danmark er der tradition for, at lærere/pædagoger, forældre og barn taler sammen om barnets trivsel og læring, og i fællesskab finder løsninger på eventuelle problemer.

Digital kommunikation

Kommunikationen mellem forældre og skole/daginstitutioner sker i høj grad digitalt.

I folkeskolen bruges kommunikations app`en AULA. Her bliver der bl.a. delt billeder og film fra barnets dagligdag og givet beskeder omkring barnet eller information om møder eller udflugter.

Det er derfor vigtigt at være opmærksom på hvor og hvordan den enkelte skole og daginstitution kommunikerer.

Bliver der lavet modtagelsesklasser for ukrainerne?

En meget stor del af børn fra Ukraine vil blive modtaget i modtagerklasser. Mange kommuner har oprettet modtagerklasser på flere af kommunens skoler. En modtagerklasse er en klasse, hvor nytilkomne elever undervises sammen. Der er ofte færre elever i en modtagerklasse.

I nogle modtagerklasser har de mulighed for at undervise på ukrainsk. Det er op til kommunerne, hvilket skoletilbud børn fra Ukraine vil blive tilbudt. Det kan derfor godt være forskelligt fra kommune til kommune, hvordan undervisningen tilrettelægges.

Vælg dit sprog / Choose your language